Mellem hver af ryggens hvirvler findes der en bruskskive, som på latin hedder en diskus. Når en diskus skades og forårsager symptomer, kaldes det diskusprotrusion eller diskusprolaps, alt efter hvor omfattende skaden er. Ved både diskusprotrusion og diskusprolaps er der tale om en egentlig skade på diskusvævet. Derfor er sygdomsforløbet og behandlingen anderledes end for et almindeligt hold i ryggen.
Hvorfor får man diskusprotrusion og diskusprolaps?
Diskus i ryggen svækkes med alderen, ligesom alt andet væv i kroppen også svækkes. På et tidspunkt, ofte i forbindelse med en bestemt belastning, kan der opstå nogle små sprækker i diskus. Symptomerne, der mærkes, kommer fra sådanne sprækker og fra de medfølgende spændinger og fastlåsninger i de omkringliggende led og muskler. I sværere tilfælde kan smerterne også skyldes, at en del af diskus bløde midte siver ud gennem en sprække og kommer i berøring med de nerver, der går fra rygmarven og ud i arme og ben.
Symptomer på diskusprolaps
Det kendetegner en diskusprolaps, at det er smerter og symptomer fra enten arm eller ben der dominerer over ryg- eller nakkesmerter.
De mest almindelige symptomer er:
-
Smerter
-
Føleforstyrrelser (soven, prikken, brænden, nedsat følesans)
-
Kraftnedsættelse
I yderst sjældne tilfælde kan en diskusprolaps trykke på de nederste nerver og dermed give cauda equina syndrom. Symptomer på cauda equina syndrom er:
-
Ufrivillig afføring
-
Nedsat/manglende evne til at vandlade (eller pludselig ufrivillig vandladning pga. overløb i blæren)
-
Ændret følesans i skridtet og sæderegionen.
-
Impotens
-
Styringsbesvær og akut nedsat styrke i benene.
Ældre kan opleve en eller flere af ovenstående symptomer i deres hverdag, som har stået på i en længere tid. Dette er nærmere en almindelig proces i forbindelse med aldring og der er her ikke tale om cauda equina syndrom. Sker der i stedet pludselig ændring af ens toiletvaner, potens og styring i benene skal man reagere og kontakte egen læge eller skadestue med det samme
Behandling af diskusprotusion og diskusprolaps
Målet for behandlingen af diskusprotrusion og diskusprolaps:
-
Mindske smerterne og normalisere ryggens funktion, så bruskskiven kan hele igen hurtigst muligt
-
Sikre at ryggen er i bedst mulig form, efter man er blevet rask, således at risikoen for kroniske problemer og tilbagefald reduceres.
For at opnå det bedst mulige resultat kan flere forskellige indsatser komme på tale og ofte i kombination med hinanden:
-
Manuel behandling og specielle øvelser på forskellige tidspunkter i forløbet
-
Vejledning i hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig, mens skaden heler op
-
Smertestillende medicin i de perioder, hvor smerterne er uudholdelige
-
I meget svære tilfælde eller i langvarige forløb kan operation komme på tale. Dette forekommer dog forholdsvis sjældent.
Hvad kan du selv gøre, hvis du har fået en diskusprotrusion eller diskusprolaps?
Du skal have tålmodighed, for det kan tage mange uger for en diskus at hele. Udsigten til at blive rask er dog god og langt de fleste, der har haft en diskusprotrusion eller diskusprolaps, bliver fuldstændige raske uden operation.
Følg de individuelle råd fra din kiropraktor, så får din ryg de bedste muligheder for at komme helt i orden igen så hurtigt som muligt.
Fra den 1. januar 2014 er der indgået aftale om et specielt forløb for akut opstået nerverodspåvirkning (prolaps-pakken) mellem den offentlige sygesikring og kiropraktorerne. Denne sikrer et ekstra tilskud til behandlingen af diskusprolaps i nakke og lænd.
Læs mere om diskusprolaps og pakkeforløb her: kiropraktorguide.dk/om-kiropraktik/informationsmateriale
Du kan også læse mere om de nationale kliniske retningslinjer vedrørende nerverodstryk på https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/2F85F728D715400AB004C59C8E2C7937.ashx