KISS er forkortelsen for Kinematic Imbalance due to Suboccipital Strain, og KIDD er oprindeligt forkortelsen af KISS-Induced Dysgnosia and Dyspraxia.
Det tyder på, at en fejlstilling i de øvre nakkeled, et såkaldt KISS/KIDD syndrom, kan forstyrre barnets normale bevægelsesudvikling, så barnet bliver skævt (asymmetrisk) og får sværere ved at udfolde sig frit. Nakkeleddene er centrale for barnets motorik samt for de selvregulerende og sansemæssige funktioner i kroppen. Fejlfunktionerne kan medføre en forstyrrelse i den motoriske udvikling, så barnet når til de motoriske milepæle på et senere tidspunkt end normalt. Nogle hopper milepælene over og rumper sig af sted i stedet for at kravle. Nogle begynder at gå meget tidligt for at kompensere for ubehag, som kan opstå, når de kravler med en fejlstilling i nakken.
KISS syndrom kan påvirke det autonome nervesystem og give såkaldte vegetative symptomer, f.eks. at barnet skriger meget, er utrøsteligt, gylper og savler meget. Der kan opstå spiseproblemer/problemer med amning, og barnet har svært ved at hvile og sove. Andre børn er såkaldte ”nemme” børn, som er upåfaldende rolige, sover meget og kan have en lidt træg motorisk udvikling.
Vores erfaring er, at det ofte er børn, der har været igennem en enten meget hurtig eller meget lang fødsel, der kan få problemer med bevægeapparatet. Desuden er børn, der har stået skævt i livmoderen, er blevet født v.h.a. sugekop eller ved kejsersnit mere udsatte for fejlfunktioner.
KIDD syndrom opstår som regel hos børn, som ikke er blevet behandlet for et evt. KISS syndrom. Når et barn fylder 1 år, er de fleste kommet op i en oprejst position. At lære at stå og gå på egen hånd klarer de fleste børn, selv om de er hoppet over et udviklingstrin som maveleje, krybe og kravlen. En fejlstilling af de øvre nakkeled forhindrer ikke, at barnet kommer op i stående stilling eller begynder at gå. Men årsagen til KIDD syndromet vokser de ikke fra, for i stedet kompenseres der for symptomerne, hvilket kan komme til udtryk i en noget forsinket/forstyrret motorisk udvikling. Det kan være symptomer som skæv hovedstilling, dårlig koordination (problemer med grov- og finmotorik), forstopppelse og sprogvanskeligheder. Desuden kan barnet være hyperaktivt og rastløs, have søvnforstyrrelser og have en usikker balance.
Derfor kan det være relevant, at barnet bliver undersøgt af en kiropraktor.
Hvis du er i tvivl om din baby eller dit barn kan have glæde af kiropraktisk behandling, er du naturligvis velkommen til at kontakte klinikken.